Trægulve og akustik

Trægulve og akustik

Skal du bygge nyt hus eller flytte ind i en projektbolig, så gør du dig sikkert overvejelser om trægulve og akustik. Eftersom trægulve er det mest populære valg til gulve i danske hjem, er det helt forståeligt – vi kigger lidt på emnet her.

Nybyggede boliger har ofte en dårlig akustik som følge af de store rum, store vinduespartier og lofthøjden, og derfor er der naturligt en bekymring forbundet med trægulve, der jo heller ikke gør noget positivt for lyden – eller hvad?

Helt overordnet kan man sige, at jo hårdere overfladerne er, desto mere rumklang vil der være (altså dårligere lyd). Man fristes til at tro, at træ er et hårdt materiale, men det er det faktisk ikke – det er blødt, og derfor har det en positiv effekt på akustikken i et rum. Vælger du et massivt trægulv, bliver det endnu bedre.

Kan du selv forbedre akustikken?

Trægulvet kan ikke i sig selv løse problemer med dårlig akustik i et nybygget hjem, og derfor er der en lang række andre tiltag, du også kan tage. Først og fremmest er det et spørgsmål om at fylde nogle ting ind i rummene; møbler, tæpper, gardiner, billeder på væggene etc. Alle tingene er med til at bryde lydene, så det ikke runger så meget, og særligt hvis du går efter polstrede møbler, stofgardiner og tykke tæpper, kan du mærke en forskel.

Er det ikke nok til at komme den dårlige akustik i dit hjem til livs, kan du overveje, om du skal investere i en række akustikbilleder til at hænge på væggene. Billederne blive printet på en særlig akustikplade, som absorberer lyden meget effektivt, og du kan sagtens få lavet både personlige og farvestrålende billeder, der passer til din indretning.

Driver du en virksomhed, hvor lyden ikke er optimal, er akustikpladerne også en rigtig god løsning her.