Der er meget at se efter på et overvågningskamera

Prøv at forestil dig i gamle dage, når man havde overvågningskameraer sat op, og man så skulle have det hele optaget på VHS-bånd.

Dengang måtte man genbruge de samme bånd, hvis man ikke havde så mange at gøre godt med, hvorfor man endte med at slide de bånd helt i bund.

Det så man ved forskellige forretninger og lignende, og man havde et helt rum, der kunne være dedikeret til det overvågningsudstyr og tilbehør, for dengang fyldte det virkelig en hel del.

Man kunne derfor heller ikke være sikker på, at en forretning havde gemt optagelser fra overvågningen flere år tilbage, fordi den slags enten fyldte en hel del, eller man netop skulle genbruge de bånd til at føre optagelserne over på.

Men det værste kunne så netop være, hvis politiet eller andre myndigheder bad forretningen om at finde frem til en speciel optagelse eller se, om de havde fanget noget på deres videoovervågning.

Det kan tage tid at gennemse alt på et overvågningskamera

For man havde ikke som nu om dage en bedre chance for at spole eller kunne markere, hvor der kunne være noget interessant, så der var ikke andet for, end at man måtte sætte sig ned og se alle optagelserne igennem.

Hvis man så ikke engang havde en bare nogenlunde klar idé om, hvor og hvornår man skulle kigge, så kunne det virkelig komme til at tage lang tid.

Og så har vi også det med, at optagelserne kunne være grynede og svære at afkode.
Man kunne være smart at have flere til at kigge forskellige bånd igennem, så det gik hurtigere, men derfor var det jo ikke sikkert, at man rent faktisk havde filmet det, som man ledte efter.

Skulle man så endelig være så heldig at se noget interessant, så kunne det være sløret eller lettere dækket i en blind vinkel.

Den slags med overvågning er noget nemmere nu om dage.